|



På denne hjemmeside finder du inspiration til hvordan drømmerejsen sammensættes uden det behøver at koste en formue.
Internettet kan være en jungle hvis man selv vil sammensætte en rejse, med både fly, overnatning, billeje m.m. Antallet af udbydere er enormt og gennemskueligheden med hensyn til pris er svær. Mange vælger derfor den nemme løsning og bestiller ferien gennem et rejsebureau, her får man det nemt og hurtigt, men dyrt !!!
Denne hjemmeside er til alle jer der er træt af at betale for meget for en ferie, men som ikke har tid eller lyst til at gennemsøge internettets endeløse antal af hjemmesider med tilbud og søgemaskiner.
Herunder giver jeg en beskrivelse af hvordan man finder en billig rejse. I menuen til venstre føres man direkte til de søgemaskiner eller links jeg refererer til.
FIND FLYBILLETTER
Det har tidligere været særdeles uoverskueligt at danne sig et overblik over hvilke flyrejser der var fordelagtige, om der var andre rejsetidspunkter samme dag, samt hvilke flyselskaber der fløj til den ønskede destination.
Men idag er det blevet MEGET nemt takket være MOMONDO. Dette er en stor søgemaskine der søger på tværs af alle de mange hjemmesider der har flytilbud. Den kommer frem med de billigste muligheder til den valgte destination samt adskillige alternativer. Hvis man er fleksibel med afrejsedatoen har de også en lavpriskalender hvor man kan se hvilke dage det er billigst at rejse.
Man kan søge på to måder :
1) En normal søgning på afgangs- og ankomstlufthavnen, så finder MOMONDO selv evt. mellemlandinger og de bedste priser og afrejsetidspunkter.
2) En opdeling af din rejse i flere flyrejser som så søges enkeltvis. Hvis du f.eks. vil fra København til Nice kan man først søge på København til London og derefter London til Nice. Ved brug af denne søgemetode kan det i nogle tilfælde blive meget billigt, men du skal så også, i de fleste tilfælde, selv sørge for din bagage ved mellemlandingen. Det betyder at du skal påregne minimum 2 timer mellem flyene, samt at flytiderne ikke altid passer lige godt sammen, så du måske skal acceptere flere timers ventetid og evt. overnatning. Men hvis man kan leve med dette er der ofte mange penge at spare.
FIND OVERNATNING
Hvis du skal på storbyferie er den bedste søgemaskine HOTELS. Her er der mange gode tilbud og i de fleste tilfælde kan bookingen annulleres uden gebyr. Dette er meget praktisk hvis man efterfølgende finder et hotelværelse der er billigere eller bedre end det der oprindelig er bestilt. Vær dog opmærksom på om værelset kan afbestilles, nomalt står det i overskriften ved værelsestypen hvis det ikke er muligt. HOTELS kommer tit med nye tilbud, så selv om du har booket et hotelværelse, så er det en god ide jævnligt at holde sig opdateret. Desuden kan man med fordel tilmelde sig deres nyhedsbrev, som indeholder deres aktuelle tilbud og fra tid til anden også en rabatkode som giver dig yderligere rabat i en begrænset periode.
Det du skal kigge efter når du søger på hotelværelser, udover pris og beliggenhed, er også bedømmelsen. Et hotel kan godt have 4 stjerner uden det er et godt hotel. En god måde er derfor at se hvordan tidligere gæster har vurderet hotellet. Her kan man også få en ide om værelserne er små eller store, badeværelsets beskaffenhed, om det er en god beliggenhed m.m. Ligeledes skal man tage hotellets egne billeder med et gran salt, det er altid de bedste værelser som portrætteres. Men på HOTELS har de også rejsendes egne billeder, her kan man lidt bedre få en ide om hvad man realistisk kan forvente sig.
Hvis man er mere til ferielejligheder eller feriehuse end hoteller så er der også masser af gode tilbud, men de bedste tilbud findes hos HOMEAWAY og NOVASOL. Her finder man nogle virkelige dejlige feriehuse og ferielejligheder med eller uden pool, ved stranden eller i bjergene osv. til en rigtig god pris. Her kan man dog ikke bestille og afbestille som med HOTELS men til gengæld er det en fast pris så yderligere rabat forekommer sjældent. Her betales et depositum ved bestilling og resten af beløbet nogle uger før ankomst.
Det at bo i et feriehus eller lignende er noget helt specielt. Man føler sig ikke som en turist på samme måde som at bo på et stort hotel. For mit vedkommende er det at vågne op på en lille vingård i Italien med udsigt ud over oliventræer og vinmarker en oplevelse i sig selv.
TRANSPORT TIL CITY
Transport fra lufthavnen til city eller ens hotel kan ske på mange måder: taxi, lejebil, bus eller tog. I flere lufthavne er der også firmaer der tilbyder transport fra lufthavnen til city for pris, der i flere tilfælde macher de offentlige transportmidler. Disse lufthavns busser/biler køre dig i flere tilfælde helt til hotellet, så du har næsten de samme fordele som med en taxi, og så spare du over 50%. Disse lufthavnsture skal bestilles på forhånd på internettet.
FIND KRYDSTOGT
Der findes krydstogter for enhver smag, familiekrydstogter med Disney Cruise, bryllupsrejse på et romantisk skib eller måske bare en mindre jordomsejling. Men det at bestille et krydstogt gennem et rejsebureau kan være en meget dyr fornøjelse. Mange kender ikke mulighederne for at bestille et krydstogt via internettet, og betaler derfor en høj pris for dette igennem et bureau i stedet. Men det er faktisk utrolig nemt, sikkert og billigt selv at booke et krydstogt. CRUISE DIRECT er en søgemaskine findes alle de ledige krydstogter der er inden for det valgte dato-interval og destination. Det fremgår, at priserne er markant lavere end hos de danske rejsebureauer. Så er det bare at vælge hvilken rute man vil sejle og hvilket skib man vil med.
Husk at priserne inkluderer alle måltider om bord (dog undtaget måltider i skibets specialrestauranter), show samt anden underholdning på skibet.
Det eneste man skal huske at bestille ud over selve krydstogten er fly t/r, hvis skibet har afgang og ankomst i andre lande end Danmark.
FIND LEJEBIL
Der er kun et meget billigt biludlejningsselskab og det er EBILUDLEJNING. Dette er ikke er firma der ikke har sin egen flåde af biler, men lejer hos de store udlejningsselskaber til en meget fordelagtigt pris, som ingen privatpersoner normalt kan få det til. Dvs. du lejer gennem EBILUDLEJNING, men henter måske din bil hos Hertz. Dette er dog ikke noget der er et problem overhoved det fungerer uden problemer. Du booker din bil her på nettet, får en bekræftelse og henter så din udlejningsbil det sted du selv har angivet. Hurtigt, nemt og billigt.
FIND SIGHTSEEING
Når man rejser til en storby er der tit mange ting man gerne vil se. Desværre kan sightseeing være en dyr fornøjelse og derfor fravælger man tit noget på grund omkostningerne. Men med et bypas behøver det ikke koste en formue. Passene er relativt billige og når det er betalt er de fleste store attraktioner gratis. I nogle tilfælde behøver man ikke engang at stå i kø, men kan gå direkte ind. Du får også rabatter på busture, shopping, teater og meget andet med disse pas.

|